Hvad er Fordybelses- og læringscafeen?
Fordybelses- og læringscafeen er et tilbud til dig som ønsker at blive del af et uforpligtende fællesskab og samlingspunkt, hvor du kan deltage på dine egne præmisser og få lavet det som du måske ellers ikke altid får lavet – og hygge med andre! Her kan du fordybe dig i egne opgaver eller udfolde dine ideer og projekter (store som små) i dit eget tempo og i en hyggelig atmosfære. Der er ligeledes mulighed for pædagogisk vejledning, hygge og grin, praktisk støtte og samtaler om det svære, hvis du mærker, at det ville kunne hjælpe dig i din fordybelsesproces.
Her er langt fra hvide, uinspirerende vægge. I stedet møder du levende lys, hyggelige møbler og farver, der netop skaber plads til afslapning og fordybelse. Du kan sidde med hørebøffer for dig selv, i biografstole, i en sofa, eller rundt om de store runde træborde i selskab med andre. Vi hører til hos Projektskolen “Paradigmeskiftet” i Aarhus, på Nørreport.
Cafeen er både for dem som er elever her til dagligt og for dig som kommer udefra – fælles for alle er dog at vi lige skal hilse på dig inden.
Hvem er her når du går ind ad døren?
Det er altid Victoria og Cecilie, du møder. Som en slags værter og vejledere er de begge klar til at tilbyde personlige og støttende samtaler undervejs i din proces. Men det er på ingen måde et krav for at komme – vil du helst sidde selv, kan du også bare det.
Victoria er uddannet social- og specialpædagog samt pædagogisk antropolog med erfaring både som SPS-vejleder, mentor og gennem projektopgave med fokus på udvikling af sundhedsfremmende fællesskaber.
Cecilie har en baggrund inden for psykomotorisk terapi, trivselscoaching og filosofi. Hun arbejder derudover med yoga og coachende trivselsforløb både individuelt og i grupper, og har mange års erfaring som mentor og underviser.
I rummet vil du blive mødt med åbenhed og en jordnær tilgang, hvor der er plads til både refleksion og spontane ideer. Vi ønsker at skabe en ramme, hvor du kan opleve styrken i et støttende fællesskab, samtidig med at du får mulighed for at udforske og udfolde dine projekter i dit eget tempo.
TILMELDING
Hvis man vil være en del af cafeen skal man være på listen af dem som bruger cafeen. Det kommer man ved at skrive eller ringe til Steffen på 26195278 eller steffen@paradigmeskiftet.org
Så får i en lille snak om det og han tilmelder dig – derefter vil du nemt kunne tilmelde dig de gange du har lyst, og løbende få information om hvad der sker på cafeerne.
Vi skriver ud hver uge, hvis vi har noget ekstra hyggeligt på programmet.
TIDER OG MAD:
Vi er her hver torsdag i tidsrummet 15:30-18:30. Du komme og går som du har lyst og energi til.
Der er (meget) billig kaffe og te og nogle gange lidt lækkert spiseligt at hygge sig med. Du er meget velkommen til at nyde din medbragte mad og drikke, så længe stedet efterlades i samme stand som da du kom – her er også mikrobølgeovn. Vi er åbent for alle, uanset baggrund eller situation. Man skal dog tilmelde sig inden.
Vi ligger på Nørreport 26D, 2. sal, 8000 Aarhus C. (1 min. Gang fra 7-eleven).









