WORK/SPACE ÅBENT FOR ALLE.
WORK/SPACE ER EN PLANTECAFE. EN GENBRUGS.
ET ÅBENT ARBEJDSFÆLLESSKAB.
WORK/SPACE ER EN MULIGHED FOR AT TAGE ET SKRIDT
TÆTTERE PÅ ENS DRØMME.
WORK/SPACE ÅBENT FOR ALLE.
WORK/SPACE ER EN PLANTECAFE. EN GENBRUGS.
ET ÅBENT ARBEJDSFÆLLESSKAB.
WORK/SPACE ER EN MULIGHED FOR AT TAGE ET SKRIDT
TÆTTERE PÅ ENS DRØMME.
OM WORKSPACE
Work/Space – En åben plantecafé, workspace og genbrugsbutik. Det bliver en tryg, rød tråd for eleverne, hvor man kan spise frokost og få kaffe, men også et sted, hvor der mødes en masse mennesker udefra. Både de, som køber genbrugselementer, og dem, som sidder og hygger eller arbejder i caféen.
Vi vil således skabe en ekstraordinært hyggelig café- og genbrugsbutik, hvor folk udefra kan studere, sludre og arbejde og nyde at være omringet af genbrugstræ, planter, bøger, varm belysning og hygge.
Dette er en tilknyttet nøgleindsats, som kan fungere som en træningsbase for eleverne i forskellige erhvervskontekster, samtidig med at der også vil være frivillige udefra, ligesom det ses i andre genbrugsbutikker. Man vil dermed få mulighed for at udvikle praktiske færdigheder inden for salg, servering, upcycling af genbrugsvarer, plantearbejde og lignende, som vil forberede en til fremtidige job- og uddannelsesmuligheder.
ØKONOMIEN
Vi kombinerer Paradigmeskiftets hus og undervisningselementer med en social forretningsmodel, der kombinerer genbrug, café og plantebutik med et dedikeret formål om at støtte eleverne.
Alt overskud fra butikken geninvesteres således direkte i foreningens projekter og initiativer. Dette inkluderer uddannelsesprogrammer, mentorfølgeskab og sociale arrangementer, der sigter mod at styrke og støtte de unge i deres personlige og professionelle udvikling.
MØDET MELLEM DE FRIVILLIGE, ELEVERNE OG GÆSTERNE.
WORK/SPACE skal på sigt drives af frivillige i samarbejde med de unge, som er i forløb som elever hos Paradigmeskiftet. Dette sker i tæt samarbejde med de ansatte mentorer, som sammen med de unge, de samarbejder med. Hvis en elev udtrykker ønske om at indgå i Work/Space i en eller anden sammenhæng, kan mentor underbygge denne opstart og være et trygt bindeled. For eleverne er det også en måde at indgå i et arbejdsfællesskab med mennesker udefra, som har andre kompetencer og netværk at trække på.
Her skal vi altså kombinere dem, som ønsker at være en del af caféen, med frivillige og skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor man kan modtage oplæring, udvikle færdigheder og blive klar til yderligere løntimer og/eller uddannelse. Det er muligt at være tilknyttet både med og uden “kundekontakt”. Læs mere herunder om de forskellige bindingspunkter.
OVERGANGEN TIL JOB, UDDANNELSE
ELLER EGEN VIRKSOMHED/FORENING?
Et kerneelement hos Paradigmeskiftet er brobygningen. Så hvis eleven har drømme inden for restauration, café, upcycling, møbler, planter eller helt andre fagområder, så skal vi nok arbejde hårdt for at etablere netværk, mentorskaber, uddannelsesbesøg, virksomhedsbesøg og få jobsamtaler stablet på benene – vi er med hele vejen.
For elever, der ønsker at træne cafébetjening og kundekontakt og dermed få praktiske erfaringer, som giver direkte adgang til en del af arbejdsmarkedet, er betjening af café og genbrugs en mulighed. Her vil der være optræning i kassebetjening, betalingsløsninger og brug af forskellige caféapparater til at lave varme drikke, lette snacks, servering, etc. Vi tilbyder hygiejnekursus til eleverne, udtalelse og træning. Løbende vil mentor være sparringspartner og støtte.
Uanset om man ønsker kundekontakt eller ej, er der også mulighed for at være med til at lave ting, som kan sælges i butikken. Det kan være, vi får et gammelt møbel ind, som skal slibes, lakeres, males eller repareres. Det kan være paller, som skal samles til nye møbler, eller lamper, som skal have ordnet strøm, m.m. Her vil vi kunne lære fra os og være med til at skabe ny erfaring og kundskaber hos eleverne.
Vi kalder det en “plantecafé”, fordi muligheden for at klargøre grønne elementer, upcycle eller lave andet “bagved” også er en væsentlig del. Man kommer altså til at lære om planter og får lov at arbejde med jord, frø, skud og forskellige sorter. Hertil kommer kreative former for udsmykning vha. planter, vedligehold og udsmykning af butik og hus – planterne vil således kunne sælges i butikken, såvel som være en del af huset.
Work/Space kan danne rammen for en masse mindre events, som kan være gode forløbere for at arrangere større events ude i byen. I Work/Space kan eleverne forsøge sig med at arrangere akustiske koncerter, receptioner, oplæsninger, mindre foredrag, smagninger af forskellig art, møder og tema-aftener. Det kan være en stor begyndelse at opleve en succes i at være med til at nedskrive en idé, udvikle den, markedsføre den og afvikle den – også for 15 deltagere eller 100.