Paradigmeskiftet udvikler og iværksætter projekter og forløb –  med henblik på at skabe forandringer for mennesker i sårbare perioder eller livssituationer. Med udgangspunkt i menneskers kontekst.

Vi driver bl.a. “Projektskolen” og “Level Up: Gaming & Technology” – projekter som tilbyder gratis halvårlige undervisnings- og støtteforløb til unge. Her kan man vænne sig til fag, fremmøde og læring imens man arbejder med det som giver en mening og motivation. 

Vi har flere initiativer på vej i 2027 og frem. 

Vi blander relationer, oplevelser og vigtige samtaler med folkeoplysning og sociale indsatser. Vi tror på de unges drømme og vil gerne støtte og kære os om dem vi møder – og sikre netværksdannelser, mentorer, værktøjer og uforglemmelige oplevelser.

Vi har skønne og hyggelige rammer, som nok ikke forventes af en “skole”. Omringet af skønne bøger, hundreder af planter, terapihund og undervisere som også forstår det at være sårbar og kæmpe med livet i perioder. Vi er altså, nok især, for de unge som tror de ikke er klar til undervisning og uddannelse. 

Som folkeoplysende forening ønsker vi også at lave en lang række åbne arrangementer, foredrag og kurser for sårbare unge og voksne, pårørende, fagfolk, erhvervsliv og alle andre interesserede. 



VI HAR EN TRO PÅ AT alle MENNESKERS DRØMME Er gyldige OG AT STØTTEN TIL AT REALISERE DEM SKABER BÅDE MENING OG UDVIKLINg - og at mange mennesker med sårbarheden tæt på livet, kan skabe store forandringer i fremtiden.

VI HAR EN VISION OM AT MØDE unge der har det svært, MED TILLID, læring & REDSKABEr.

vi ønsker at bakke op om DEM SOM ØNSKER AT ÅBNE NYE VEJE I LIVET. det kan ske igennem ny viden, nyt netværk, nye skills, nye døre der åbnes.

VI KAN STØTTE, VISE OG LÆRE UNGE, MED SÅRBARHEDEN TÆT PÅ LIVET, AT DER ER VEJE TIL FORANDRINGER. FOR EN SELV OG FOR ANDRE.

FAGENE OG UNDERVISNINGEN

Klik på “fag og tilmelding” i menuen for at læse mere om hovedlinjerne og de forskellige sidefag som inddrages i undervisningen.

Undervisningen foregår ikke på normal vis i et stort klasseslokale med tavle og lektier. Vi er små grupper omkring runde plankeborde, i omgivelser af planter, bøger og varme – og der er plads til eleven ved bordet uanset hvad man har med sig fra live. Man kan deltage i samtalerne, eller være mere lyttende. Man vil få både spørgsmål at tænke over og en lang række konkrete redskaber at tage med. 

Forløbene er delt op i forårsforløb og efterårsforløb – alle elever får afgangsbevis og udtalelse med sig – og et netværk der kan åbne døre.

Vi bygger på en fasttømret overbevisning om at mennesker som har erfaringer med sårbarhed og livets svære sider, har en iboende kraft og livserfaring som kan skabe styrke, viden og forandringer for os alle. Forandringer til gavn for en selv, for dem omkring en og ofte for samfundet som helhed. Vi tror på at samfundet kan gøre mere for at skabe forandringer for og med disse unge – og sikre en fremtid med langt flere sociale, digitale og kulturelle iværksættere som forandrer samfundet, med deres livserfaring som vejviser. Det kræver måske lidt vejvisning, nogle værktøjer og et godt fællesskab. Vejen til den slags drømme kan også lige så fint munde ud i uddannelse eller beskæftigelse – det vigtigste er respekten for den enkeltes drømme og oplevelsen af “mening”. 

Vi udbyder 3 linjer: 

“Projektskolen”  og
“Level Up Gaming & Technology” samt vores tredje søjle
“Work/Space”. (forventet, foråret 2027 – plantecafé og genbrugs)  

PARTNERE
SKRIV DIG OP TIL NYHEDSBREV
FØLG MED PÅ INSTAGRAM

Den Folkeoplysende Forening Paradigmeskiftet
Nørreport 26D, 2. , 8000 Aarhus C
CVR: 44 70 54 94 / Konto: 8401 0005477056
Revision: Forvis Mazar, Statsaut. Revisionsselskab