Paradigmeskiftet bygger på en vision om at ændre måden, vi skaber løsninger for unge mennesker, der har oplevet sårbarhed og udsathed tæt på livet.

Noget, der potentielt kan ramme os alle.

I ordet Paradigmeskiftet ligger både det skifte, der er behov for i dele af social- og beskæftigelsespolitikken, og som har direkte betydning for, hvordan mennesker henvises til forløb og tilbud – eksempelvis gennem jobcentret.

Samtidig rummer begrebet også det paradigmeskifte, man kan skabe i sit eget liv med de rette værktøjer og muligheder. Et skifte, der understøttes af forskning og praktisk erfaring inden for området. Nemlig viden om, at mennesket udvikler sig bedst med øget tillid, medbestemmelse, autonomi, handlekraft og erfaringsopbygning.

Paradigmeskiftet handler således om at se “sårbare” mennesker på en ny måde – med en tro på, at deres livserfaringer, uanset hvor svære og komplekse de måtte være, kan bruges til at skabe store forandringer i både deres eget og andres liv.

Vi tror nemlig på, at en historie med sårbarhed bag sig ofte giver en særlig indsigt, kunnen, empati og perspektiv.

Derfor vil vi gerne være med til at vise vejen til de værktøjer, der kan give disse mennesker mulighed for at skabe forandringer.

Vi tror på, at tillid, deltagelse, (ud)dannelse, gensidige forventninger og opbakning er vigtigere end faste rammer, firkantede løsninger, paragraftilbud og ensrettede krav.

Vi ønsker grundlæggende at understøtte en ny generation af forandringsskabere – unge, der med omfattende livserfaringer tidligt i livet kan skabe helt nye rammer. Ikke kun for sig selv, men også for andre. Unge, der kan bidrage til uddannelsessystemet, erhvervslivet og foreningslivet på nyskabende og værdifulde måder.

Hjælper vi disse unge med at finde fodfæste som mennesker, iværksættere, foreningsudviklere, studerende, ansatte eller ledere, vil det gavne hele samfundet.

Der er brug for et paradigmeskifte:

I systemerne, i os selv og i vores menneskesyn.