Paradigmeskiftet bygger på en vision om at ændre, hvordan man skaber løsninger for unge mennesker, som har haft sårbarhed og udsathed tæt inde på livet. Noget som kan ramme os alle. I ordet “paradigmeskiftet” ligger både det skifte, der er behov for at lave i dele af social- og beskæftigelsespolitikken, og dermed har relevans for, hvordan unge henvises til forløb af eksempelvis jobcenteret. I begrebet ligger også det paradigmeskifte, man kan lave i eget liv med de rette værktøjer og muligheder. Et skifte, som understøttes af forskning og praktisk viden fra området. Nemlig en viden om, at med øget tillid, medbestemmelse, handlekraft og erfaringsopbygning udvikler mennesket sig.

Paradigmeskiftet er således et ønske om at se på “sårbare unge” på en anden måde, nemlig med troen på, at deres livserfaringer, uanset hvor svære og komplekse de måske er, kan bruges til at skabe store forandringer i eget og andres liv. Vi tror nemlig på, at en historie med sårbarhed bag sig ofte også giver indsigt, kunnen og empati.

Vi vil gerne være med til at vise vejen til de værktøjer, som kan skabe forudsætningerne for at skabe store ting. Vi vil gerne tro på, at tillid, deltagelse, (ud)dannelse, gensidige forventninger og opbakning er vigtigere end faste rammer, kasser og ensrettede krav.

Vi vil i bund og grund gerne være med til at understøtte en ny generation af forandringsskabere – unge som med en omfattende livserfaring tidligt i livet kan skabe nogle helt nye rammer. Ikke blot for sig selv, men ofte også for andre. Hjælper vi disse unge med at få fodfæste som iværksættere, foreningsudviklere, studerende, ansatte eller ledere, så vil hele samfundet få gevinst herfra.