Hos Paradigmeskiftet tror vi på at unge med sårbarheden tæt på livet, ikke altid har brug for en indsats, men kan være med til at skabe en indsats. Hos os får man således ikke blot adgang til en mentor, opbakning og støtte – man får også ny viden og læring, og kan aktivt være med til at ændre livssituationen for en selv – og for andre.
Vi tilbyder to hovedlinjer og så tilknytter vi anden undervisning igennem dit forløb – og vil man (efter sommeren 2025) gerne til vores plantecafé- og genbrugs for at prøve kræfter eller have nye skills via vores erhvervsnetværk, så kan man også det som elev.
Undervisningen ligger primært man-fre, fra 09:30 – 13:30. Der er mulighed for projektarbejde, m.m. efter 13:30.
Vi mødes med alle der gerne vil starte hos os, og får en god snak sammen inden, så vi er sikre på at vi er det rigtige match. Man kan tilmelde sig for et forårs- eller efterårsforløb (Januar-Juli eller August-December)
Vi tilbyder undervisning mentorstøtte, ærlige samtaler, fællesskab og omsorg – det vi forventer af vores elever er deltagelse (på deres vilkår) i et skema, som matcher den unge individuelt.
Læs mere om fagene herunder, og i bunden er der en række eksempler på skemaer.
Det er vigtigt for os at underbygge det aktive. Ikke i tvang, men i frivillig deltagelse. Vi er meget bevidste om hvad det gør, når man spiser sundere, bevæger sig mere og har det sjovt imens. Om det er oplevelsen af den mentale tilstand når man får flere endorfiner produceret eller selvtilliden der vokser når man handler på egne vegne. Når vi også har fokus på sundhed og bevægelse, skal vi så sikre en ramme hvor at det er sjovt for alle eleverne.
En gang om ugen erstatter vi undervisningen i nogle timer med enten “krop og bevægelse” i egne lokaler eller vores eget lukkede motionsboksehold.
Hertil kommer muligheden for at eleverne selv kan tage initiativ til oplevelser eller fællesskaber som vi så bakker op om.
Det kan også være en tur ud og spille hardball. Det kan være en løbeklub. Vi kan lave en tur i fitness-center med personlig træner. Vi kan tage i escape rooms og træne hjernen. Vi vil det gerne. Noget bliver skemalagt og noget bliver i fritiden.
Det er vores opgave at sikre vi løbende har et stort og bredt erhvervnetværk som ønsker at støtte op om eleverne hos Paradigmeskiftet. Det betyder at vi kan hjælpe med at skaffe fagspecifikke mentorer fra erhvervslivet, få eksterne undervisere ind efter behov og hjælpe til at sætte drømmepraktikpladserne igang. Det gælder selvfølgelig også uddannelsessystemet som vi gerne vil bygge bro til!
I alle fagene ligger dog en forpligtelse fra vores side til at hjælpe vores elever med at opbygge og/eller udbygge et godt netværk til brug efter endt forløb. Et netværk som kan være centreret omkring eksempelvis teknologi, kultur, musik, iværksætteri, funding, det kreative, web, produktion, tryk, grafisk eller andet!
Udover ovenstående fag tilføjes også gruppesamtaler, mentorstøtte, aktiviteter, brobygningstimer og evt. erhvervsrettede timer, såsom i vores butik eller via samarbejdspartnere i erhvervslivet. Vi tager også på frivillige ture – f.eks. netcafé, biografture, fælles løb, boksetræning, krea-dage, m.m.